Trænger dit badeværelse til lidt fornyelse? Skal det være let og billigt, men samtidig skabe den helt rigtige stemning og effekt i rummet? Så bør du overveje de moderne og populære LED Strips. LED Strips er med deres store fleksibilitet blevet det nye indenfor boligindretning og belysning. Med disse lysbånd kan du nemlig få lys på steder, du slet ikke havde drømt om med traditionelle lamper. Denne trend kan du også bruge på dit badeværelse. Derfor har vi her udarbejdet 5 råd til, hvordan du kan peppe dit badeværelse op med LED Strips.
Lys i skabe og skuffer
Mangler du nogle gange overblik over din opbevaringsplads på badeværelset? Det kan være svært at se, hvad der gemmer sig dybt inde bagerst i skabet eller allernederst i skuffen. Her kan LED Strips komme dig til undsætning. Disse lysbånd findes nemlig i sensoriske udgaver, der kan tænde automatisk, når du åbner lågen. Udover at have en praktisk funktion, skaber dette også et luksuriøst udtryk, hvor der virkelig er kælet for detaljen.
LED lysbånd omkring dit badeværelsesspejl
Denne ide er virkelig blevet til en populær trend gennem de seneste år - Og med god grund! Hvis du påfører LED strips på bagsiden af dit spejl, kan det skabe en yderst eksklusiv og smuk lyseffekt. Derudover kan lyset være en fordel, når du skal bruge spejlet, da LED lysbåndene fås i naturligt lys. På den måde kan dit badeværelsesspejl fungere nærmest som et professionelt makeupspejl, hvor du kan se din makeup i naturligt dagslys.
Lys langs gulvet og loftet
Du kan også overveje at placere de lange typer af LED strips rundt langs kanten af gulvet og loftet af dit badeværelse. Dette giver et vildt og nærmest svævende udtryk, der især passer til det minimalistiske og moderne badeværelse. Men her handler det heller ikke blot om æstetik, men også om praktik og funktionalitet.
Det kan nemlig også være en fordel at påføre LED Strips på steder, som man skal være opmærksom på, når man bruger badeværelset. Er der måske et ekstra trin? Eller et lavt loft? Det kan være vigtigt at gøre opmærksom på, da dette kan blive overset, når man for eksempel bruger toilettet om natten. LED lysbåndene kan altså også øge sikkerheden på dit badeværelse.
Vandtætte LED Strips til din bruseniche
De populær LED strips findes i mange former og farver. Derfor findes de selvfølgelig også i en vandtæt udgave, der tåler mere fugt end de almindelige lysbånd. Det betyder også at du har muligheden for at skabe et helt specielt og lækkert lys i den bruseniche. Derved kan du måske undgå de klassiske spotlamper, hvis du går efter et mere unikt look. Derudover kan det skabe en særlig stemning i bruseområdet, hvor du selv kan vælge farven på lyset.
Vær kreativ og skab et unikt og personligt badeværelse
Udover de praktiske og æstetiske måder, du kan bruge LED strips på, kan du også bruge dem i en mere kreativ retning. Det kan være ved at sætte dem op på væggen i en bestemt form og derved skabe et personligt og unikt, lysende kunstværk på din badeværelsesvæg.
Du vil også kunne bruge det som alternativ til en ramme på et billede, du ønsker at hænge op på dit badeværelse. Derved kan du sørge for at dit yndlingsbillede får ekstra fokus i rummet. LED strips kan altså være med til at skabe god stemning og personlig stil i et rum, der ellers kan være svært at personliggøre.
Derfor bør du vælge LED Strips
Der er mange gode grunde til at vælge LED Strips fremfor mere traditionelle badeværelseslamper, når du skal vælge ny belysning til dit badeværelse. For det første kan LED Strips bidrage med masser af fest og farver. De fås nemlig ikke blot med det klassiske, varme, hvide lys, men også i udgaver, der kan skifte farve. Det betyder, at du kan peppe dit badeværelse ekstra meget op, hvis du skal holde fest og feststemningen skal fylde hele huset - Også på badeværelset.
Med hensyn til det praktiske er LED Strips et godt valg, da de har en meget lav brandfare. De bliver ikke varme på samme måde som klassiske glødepærer, men har til gengæld en høj energieffektivitet. Det betyder at du i sidste ende kan spare penge på din elregning og samtidig gøre noget godt for klimaet. Desuden er de lette at sætte op. Bagpå LED Strips sidder der et klæbemiddel, som gør at du kan montere dine nye lysbånd uden brug af værktøj.
Det er altså let og hurtigt at komme i gang med brugen af lysene. De kan sættes lige dér, hvor du vil have dem. Og hvis du fortryder, kan du blot fjerne dem igen og sætte dem op et nyt sted. Endda helt uden at have lavet et hul i væggen, som du senere skal lappe og dække til. LED Strips er altså både et godt praktisk og æstetisk valg til dit badeværelse.